Om Hampte2019-05-20T12:37:59+00:00

EN MILD, FRISK, LET SØDLIG TE – MED EN RUND EFTERSMAG

Hampte

Vores hampte er produceret af blade og blomst. Vi kalder det også for en ‘hampe infusion’, da den fås både som 100 % ren hamp, og i 3 forskellige smage. Når teen høstes, vil der allerede forekomme spæde frø i blomsten, som du også vil finde i vores te. Teen er løs, hvorfor tebladene får lov til at være store.

Smagen

Hampeteens smag kan bedst beskrives som mild, frisk og let-sødlig. Den har en smule bitter eftersmag, som nogen sammenligner med grøn te. Dog er den ikke nær så bitter som grøn te. Andre beskriver den som en frisk slags brændenældete. Uanset hvad man mener, så har hampeteen en unik smag – så smag for dig selv – prøv teen og find ud af om det er noget for dig!

Effekten

Kan man blive skæv af hampeteen?
Nej, overhovedet ikke. Vores te er lavet af godkendt ‘industrihamp’ dvs. sorter som indeholder under 0,2 % THC, det euforiserende stof. Desuden viser tredjepartsanalyser på teen, at der slet ikke kan spores THC i teen.